Vedr. CORONAPAS i biografen

Kære Gæst,

I biografen overholder vi til hver tid dansk lovgivning.

Der er, fra fredag den 12-11-2021 og foreløbigt fire uger frem, lovkrav om fremvisning af CORONAPAS i biografsale med over 200 pladser.
Da ingen af vores sale tilbyder mere end 200 pladser, er der derfor ikke lovkrav til fremvisning af CORONAPAS for at få adgang til vores sale.

Vi henstiller dog, som altid, til at man bliver regelmæssigt testet for corona, holder afstand og god håndhygiejne, samt bliver hjemme ved mindste tegn på sygdom.

Vores salg i kiosken er tiltænkt konsumering i salene, og vi anbefaler som udgangspunkt at du finder din plads i biografen så snart der åbnes til salen, så vi undgår unødig trængsel i forhallen.

Skulle kravene ændre sig, tilretter vi naturligvis vores arbejdsgange og politikker derefter, du bedes som gæst derfor holde øje med respektive myndigheders hjemmesider før dit næste besøg hos os.

God Fornøjelse
Biografkompagniet